Septembertur på Hindsgavl

Afsted gik vi over stok og sten, mens dådyr og kronvildt holdt øje. Helt ud til Fyns vestligste punkt nåede vi, mens solen gled ned mod horisonten. Vi holdt pause, drak kaffe og sang Holsteins ’Det lysner over agres felt’ i ’gryden’ højt over vandet. 

Og over ’Sudden’ og Hindsgavl Voldsted med slotsbanken nåede vi også, før hunden, der var med på tur, syntes det blev lige i overkanten med al den snak og latter, og vi vendte tilbage til slottet. 

Lidt litteratur blev der også læst og diskuteret. I anledning af jævndøgnets komme var temaet overgangen mellem lys og mørke: Vi lagde ud med mørket, vi kommer fra og finder hjem til. 

Senere talte vi om sensommerens farver, om markvejens mysterier og mødet med det, vi ikke kan gribe med ord. Om ræven, skarvens skellet, en skjult, sort bæk og at det afgørende er, hvad man er på vej til at blive (ikke hvad man ’er’). Ved et lænende træ lod vi røddernes hemmelige verden komme frem i lyset, mens vi læste om Tællelysets møde med fyrtøjet. At noget kan virke så frisættende! 

En overskåret stamme fik os til at overveje, om de to ender viser en åbning eller noget om afstand. I sagens natur nåede vi ikke alt Om mørke, men så var det jo også stadig lyst. Og hvem skulle have troet, at en ambulance i natten blot var en idé eller en drøm i en hjerne. Sikkert og vist var det, at vi sluttede ved et hultræ, som symboliserer genfødsel og frugtbarhed. Så sådan endte vi ved lyset, og ringen var sluttet. 

Vi læste op fra og talte om følgende værker: 

Næste gåtur bliver lidt anderledes, da Simon har allieret sig med en naturvejleder og introducerer et nyt koncept; Søndagsvandretur. Den bliver gået søndag den 5. oktober og du kan læse mere om det herunder.