IT-vejledning til din virksomhed/forening
Få it-vejledning til din virksomhed eller forening på biblioteket
Biblioteket tilbyder vejledning til de virksomheder og foreninger, som oplever udfordringer med digital selvbetjening.
Som virksomhed eller forening skal man være klar til at foretage digital selvbetjening, eksempelvis ved at bruge MitID og anvende sin digitale postkasse. Virksomheden kan også få brug for at ændre sine oplysninger i CVR-registret, eller have brug for hjælp til, hvor man indberetter moms eller søger om refusion for sygedagpenge.
» Hjælp til virk.dk
Selvbetjeningen foregår via Virk, som er den centrale platform for virksomhedernes digitale selvbetjening og indeholder selvbetjeningsløsninger fra det offentlige. Har man svært ved at navigere i det digitale univers, er der hjælp at hente på biblioteket.
Har du en virksomhed eller forening og har du brug for hjælp til at blive klogere på Virk.dk og digital selvbetjening kan du kontakte Benjamin Fritz-Jensen på tlf. 88 88 52 10 og aftale en tid. Vejledningen er gratis.