Nyt fra biblioteket

Brofortællinger og klimapoesi

Med udsigt til begge broer fortæller en guide fra Bridgewalking om broernes betydning og sejlads på bæltet før og nu. Ved landpillerne – under de imponerende buer - hører I historier om broen, krydret med anekdoter fra brobyggerlivet.

Af Webredaktionen

Tags

Bridgewalking Brofortællinger
Lillebæltsbroen

Kort og godt er det mange af de samme historier, som fortælles på turen oppe på broen – eller med andre ord: Bridgewalking on the Ground!

På turen møder I også ordkunstner og skuespiller Emil Nygård, som undervejs vil sørge for anekdoter og historiske facts, fuld af humor, fysik, rytme og rim. Det er ord over bæltet, med fart i feltet og måske liiidt under bæltestedet. 

Turen foregår den 30. august kl. 16-18 og starter og slutter ved Kongebrogaarden, Kongebrovej 63.

Gratis billet er nødvendig.

Arrangementet er en del af litteraturfestivalen ORDBÆLT, der er arrangeret af Middelfart Kultur & Bibliotek i samarbejde med Bridgewalking Lillebælt og Klimafolkemødet. Støttet af Statens Kunstfond.