Høj majsol og broer i litteraturen
Der var høj majsol på programmet, da LitteraTUR & kaffe tirsdag eftermiddag slentrede fra Grimmermosehuset langs vandkanten op gennem skoven, op mod og ud på Den gamle Lillebæltsbro.
Af Webredaktionen


Kaffen blev indtaget på en bænk på p-pladsen mellem trætoppene og Brovejen, mens vi talte toge og filosoferede over, hvorfor livet som cykelrytter ser ud til at avle de mest belæste bogfolk i feltet af idrætskendisser.
I anledning af broens runde fødselsdag var temaet – naturligvis - broer i litteraturen. Broen som bygning og som symbol. Broens betydning som overgangsrum. Broer under opførelse, og dem, der sprænges. Vi læste om overgangstider og løsefortænder, besøgte bosniske broer, hvor sommeren sluttede med krigens brokker. Vi klatrede op i trækronerne - og blev der! – mens vi så verden fra en 12-årigs perspektiv. Overvejede hvor langt man mon kan komme, hvis man klatrer fra træ til træ.
Intet menneske er jo som bekendt en ø, og på stranden nedenfor broen fik vi syn for sagen af digterne, som fortolkede John Donnes klassiske udsagn. Under broens hvælvinger lod vi tankerne glide mod katedraler og Brooklyn Bridge i New York. Det mest kendte brocitat – som vi fuldstændig glemte, da snakken gik - handler om at nogen (i dette tilfælde en ilddæmon, en såkaldt balrog) ikke får lov at passere (af en troldmand). På broen læste vi om en kvinde, der så en mand lade noget falde fra sin hånd. En byrde, måske.
Derudover læste vi også uddrag fra og talte om følgende, som kan bestilles på bibliotek.dk
- Poul Skårup Jensen: digtet ’Mulige sammenhænge’ fra ’Broer’
- Elvir Maleškić: ’Broen sprængtes og skød den bosniske højsommer i gang’ fra digtsamlingen ’I stød finder jeg læ’
- John Donne: ’No Man is an Island’
- Hart Crane: ’Til Brooklyn Bridge’ og ’Atlantis’ fra ’Broen’
- Pia Juul: ’Enhver person er en ø i sig selv’ som svar på John Donnes ’Ingen mand er en ø’ i Information 2018: Danske digtere genfortolker John Donnes ikoniske digt ’No Man is an Island’