Arrangementer

Oplev en 'Sindssyg God Søndag'

En hel dag med kulturelle indslag og vigtige samtaler om livet. Søndag den 17. august kl. 11-16 inviterer Middelfart Museum, Psykiatrien i Region Syddanmark og Middelfart Kultur & Bibliotek til “Sindssyg god søndag” i Teglgårdsparken. Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Af Webredaktionen

Fra sidste års Sindssyg God Søndag
Fra sidste års Sindssyg God Søndag

Dagen byder på en masse kulturindslag, workshops, fællesskab og refleksion – med fokus på det, vi sjældent taler om højt: sorg, traumer, trivsel og psykens mange facetter.

Litteratur, musik og teater
I litteraturteltet kan man opleve forfatter Naja Marie Aidt, der med afsæt i egne erfaringer fortæller om sorgen, traumerne og skrivningens kraft. I musikteltet deler Kjartan Arngrim fra Folkeklubben, og sangerinden Dicte, deres personlige historier om at have psykiatrien tæt på livet – og giver undervejs et par musikalske indslag. På teaterscenen kan publikum bl.a. opleve “Engleagtig”, som er en samt den anmelderroste “Grand Danois” af Dynamo. Dagen indledes med en præsentation af kommunens nye kulturkanon med Jacob Haugaard som vært.

Ungespor – trivsel og mental sundhed
Dagens program har i år særlig fokus på unge og deres mentale trivsel. På litteraturscenen læser digter, Sebastian Nathan, op fra sin anmelderroste digtsamling “Engle”. På cirkusscenen er der bl.a. ’spoken word’ ved Kristine Baagland. Det er også her professor Lene Tanggaard fra Trivselskommissionen samtaler med Mette Bossen Linnet om børn og unges trivsel og kommissionens anbefalinger til fremtidens indsats.

Noget for hele familien
For hele familien byder dagen bl.a. på drop-in cirkus, teater, dans, kreative workshops med mulighed for at udfolde sig frit. Man kan også møde figuren ”Gule Gurli”, som byder velkommen og spreder smil og godt humør i parken. Dagen starter og afsluttes med fællessang i selskab med Snoghøjkoret, og på cirkusscenen inviterer “Fod på gulv” til fælles folkedans.

You May Rest
Trænger man til en pause i løbet af den, er der rig mulighed for at finde ro og afprøve yoga eller meditation under træerne. 

“Sindssyg god søndag” er en hel dag i kunstens og samtalens tegn – en dag, hvor vi fejrer fællesskabet og skaber rum for eftertanke, inspiration og nærvær. Alle er velkomne til at være med. Mad og drikke kan nydes fra lokale aktører, Kring, Møllers Fiskehus mfl., der serverer frokost og forfriskninger midt i parkens grønne omgivelser.

Hent et trykt program for dagen på dit lokale bibliotek.