Litteratur

Forlagsaften – Gode bøger fra små forlag

Middelfart Kultur & Bibliotek vil gerne slå et slag for al den gode og interessante litteratur, der udkommer på nogle af de mange mindre bogforlag, som ellers ikke får så meget opmærksomhed. Derfor arrangerer vi igen i år Forlagsaften, hvor fire spændende forlag får taletid. Det er torsdag den 21. november kl. 17, hvor du også kan gøre et godt køb og måske få en julegave eller to i hus.

Af Webredaktionen

Bogstak
Niels Ole Frederiksen
Niels Ole Frederiksen

Det er efterhånden ved at være en god og fast tradition, at Middelfart Kultur & Bibliotek hvert år i november inviterer fire af de mindre danske bogforlag til Forlagsaften på KulturØen. Her bliver Middelfarts mange interesserede læsere præsenteret for et væld af gode bøger, så kom og lyt med og få inspiration til vinterens bedste læseoplevelser.

De tre forlag, der deltager i Forlagsaftenen er:

Forlaget Atlanten, Forlaget Apuleius’ Æsel samt det lokale forlag NOF, som den tidligere højskoleforstander, og i Middelfart bosatte, Niels Ole Frederiksen står bag.

Forlagene fortæller lidt om dem selv samt præsenterer et udvalg af de mange gode bøger, de udgiver. Der vil være mulighed for at købe nogle af bøgerne, så måske får du købt et par fine julegaver med hjem. Eller en god bog til dig selv.

Bogtips og sandwich 
Forlagsaftenen i Middelfartsalen på KulturØen torsdag den 21. november er fra kl. 17.00 til ca. 19.00, og vi spiser sandwich undervejs. Billet til Forlagsaftenen koster 60 kr.. Billetprisen inkluderer en sandwich, vand, kaffe/te og lidt sødt.

> Køb billet