Klassisk Søndag med Trio Fantasma
Forårets udgave af Klassisk Søndag bliver med unge, dygtige Trio Fantasma, som havde sin debut ved Copenhagen Summer Festival 2020. Trioen gæster KulturØen søndag den 16. marts kl. 15-17.
Af Webredaktionen

Trioen, som har fået sit navn med inspiration fra Beethovens værk 'Spøgelsestrioen', har siden debuten spillet koncerter rundt omkring i Danmark samt deltaget i masterclasses og konkurrencer både herhjemme og i udlandet, hvilket har kastet flotte priser af sig.
Trioen består af violinist Josephine Egede Franyó, cellist Magnus Franyó og pianist Merel Beelen, som alle tre studerer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Dagens program vil bestå af 'Haydns Klavertrio nr. 27 i C-dur', 'Hob. XV: 27', 'Beethovens Klavertrio i D-Dur opus 70 nr. 1', ’Spøgelsestrioen’ samt 'Klavertrio nr. 4 i e-mol, opus 90', ’Dumky-trioen’ af Dvořák.
Det er søndag den 16. marts kl. 15-17, der er Klassisk Søndag i Middelfartsalen på KulturØen. Billetter koster 100 kr. og kan købes via linket herunder.