Tema: Forår og påske
Hver måned kan du læse om et tema inspireret af årets gang
’Jeg vælger mig april’. Således skrev den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) i 1870, og digtets efterfølgende linjer lyder: ’… i den det gamle falder / i den det ny får fæste…’ Og selvom april nok er både berømt og berygtet for at være lunefuld, er der måske noget om den gamle nordmands betragtning om, at noget slutter, og noget andet begynder – netop i denne måned.
I år falder påsken i midten af april, og påske i sig selv fortæller jo også historien om både død og genopstandelse, hvilket blot understreger, at Bjørnson havde fat i noget, da han skrev sit smukke april-digt.
Måske er der forår i luften her i april – dét kan man aldrig vide. Men sikkert er det, at vi kan fejre påske, så hvis du gerne vil dyrke højtiden med alle dens sysler og traditioner, kan du finde bøger til inspiration her.